SAC til Fleggaard Box Camp

 

 

 

Bokseklubben Skive Atlet Club deltog sidste weekend med bokserne Adam Khamzaev , Mathias Gravgaard Nielsen & Joen Gudiksen samt trænerne Allan Nielsen & Allan Gjennerskov Gade, i Danmarks største træningslejr, Fleggaard Box Camp, i Felsted. I træningslejren deltog mere end 100 boksere fra Danmark, England, Tyskland, Norge og Sverige.
Træningslejren blev skudt i gang med et boksestævne fredag aften, hvor Skive Atlet Club havde Adam Khamzaev i ringen.
Adam boksede karrierens 2. diplomkamp, og igen leverede han et flot resultat. 
Han scorede 29 point og vandt igen et diplom. Samme aften skulle Mathias Gravgaard Nielsen også have bokset, men på grund af en fibersprængning i baglåret, måtte han melde afbud.

 

Lørdag og søndag skulle bokserne igennem 5 træningspas, løbeture og masser af kammeratlig hygge. 
Bokserne blev delt ud i grupper og trænere fra de forskellige lande arbejdede sammen om at træne de mange boksere. 
Det var sjovt og lærerigt, for både boksere og trænere, at skulle arbejde sammen, på trods af de sproglige barrierer og forskellige bokse- og træningsmetoder.

 

Det er et top-motiveret hold boksere SAC stiller med, når klubben afholder den internationale bokse-turnering, Hancock Box Cup, i november måned.

Skive Atlets Clubs cheftræner og landsholdstræner, Allan Nielsen, har, i den netop overståede weekend, været på træningslejr i Høje Taastrup, med hele det danske bokselandshold. 
Han tager på torsdag til en bokseturnering i Tyskland, sammen med 9 landsholdsboksere, som skal bokse om udtagelse til europamesterskaberne, som bokses senere i år.

Please reload

Archive
Please reload

SKIVE ATLET CLUB

Skive Atlet Club blev etableret i 1925 og er dermed Skives ældste bokseklub. Klubben har altid været en forening, der kan - og stadig vil markere sig stærkt inden for dansk boksning. SAC har gennem årene udviklet mange store boksere til både jyske, danske, og nordiske titler.

 

ADRESSE

Skive Atlet Club

Frisenborgvej 8A
7800 Skive
skiveac@gmail.com

Tlf.: 61 70 04 15

Webmaster: Skive Atlet Club

 

FIND OS