- Ole Keiser Christensen
Diplomkampe Combat Boxing
SAC tager Lørdag til Randers for at deltage i Combat Randers diplomstævne.
Det er anden gang AC sender boksere i ringen i denne sæson.
Af de 5 der deltog i støvnet hos BK Thor, er der 2 genganger Aksel Køhler, som manglede 1. points for at erhverve sig en startbog, han prøver igen, denne gang med meget mere sparring i kroppen.
Meget mere boksesparring har Asger Jensen også fået siden sidste forsøg, her kan man sige at fremgangen har været markant, og forventningerne er lige så høje som sidst.
De 2 andre der skal i ringen er: Stor broderen til Aksel, Willian Køhler som er en tæt weltervægter der arbejder en del på de indre linjer, han bokser sig ind og slår flere flotte stød i nærkamp.
Den sidste i rækken er 2 meter manden. Sværvægteren Asbjørn Kristiansen, En bevægelig sværvægter med uhyggelige lange arme. Hans gode bevægelser gør at det bliver meget svært at komme ind og ramme ham. Men han er også god til at tage modstanderen i opløbet med begge hænder som bliver brugt som stopklods når han presses.
Skive AC ser frem til en boksedag i KronJylland, med 4 kampe og forhåbentlig 4 glade bokser.